| YouTube Channel

अधीनः (adhInaH)

 
E Bharati Sampat
Sanskrit
(वि) अधिगतः इनः प्रभुः अनेन निघ्नः, आयत्तः, आश्रितः। ‘अधीनो निघ्न आयत्तः’ अमरः। ‘स्थाने प्राणाः कामिनां दूत्यधीनाः’ मालवि०३.१४।
अमरकोशः
Sanskrit
Word: अधीनः
Root: अधीन
Gender: पुं
Number: all
Meaning(s):
docile
situated
subject to
subordinate
depending on
dependent on
subservient to
resting on or in
Shloka(s):
3|1|16|2 अधीनो निघ्न आयत्तोऽस्वच्छन्दो गृह्यकोऽप्यसौ॥ (विशेष्यनिघ्नवर्गः)
3|3|148|1 प्रत्ययोऽधीनशपथज्ञानविश्वासहेतुषु। (नानार्थवर्गः)
3|3|160|1 गृह्याधीनौ वक्तव्यौ कल्यौ सज्जनिरामयौ। (नानार्थवर्गः)
Synonym(s):
3|1|16|2 अधीनः (अधीन) (पुं) docile, situated, subject to, subordinate, depending on, dependent on, subservient to, resting on or in
3|1|16|2 (अधीन) (स्त्री) docile, situated, subject to, subordinate, depending on, dependent on, subservient to, resting on or in
3|1|16|2 अधीनम् (अधीन) (नपुं) docile, situated, subject to, subordinate, depending on, dependent on, subservient to, resting on or in
3|1|16|2 निघ्नः (निघ्न) (पुं) docile, full of, obedient, ruled by, dependent, devoted to, subservient, multiplied with
3|1|16|2 (निघ्न) (स्त्री) docile, full of, obedient, ruled by, dependent, devoted to, subservient, multiplied with
3|1|16|2 निघ्नम् (निघ्न) (नपुं) docile, full of, obedient, ruled by, dependent, devoted to, subservient, multiplied with
3|1|16|2 आयत्तः (आयत्त) (पुं) cautious, adhering, resting on, circumspect, depending on, dependent on, making efforts, in the power of, exerting one's self, being ready or prepared, being at the disposition of
3|1|16|2 (आयत्त) (स्त्री) cautious, adhering, resting on, circumspect, depending on, dependent on, making efforts, in the power of, exerting one's self, being ready or prepared, being at the disposition of
3|1|16|2 आयत्तम् (आयत्त) (नपुं) cautious, adhering, resting on, circumspect, depending on, dependent on, making efforts, in the power of, exerting one's self, being ready or prepared, being at the disposition of
3|1|16|2 अस्वच्छन्दः (अस्वच्छन्द) (पुं)
3|1|16|2 (अस्वच्छन्द) (स्त्री)
3|1|16|2 अस्वच्छन्दम् (अस्वच्छन्द) (नपुं)
3|1|16|2 गृह्यकः (गृह्यक) (पुं)
3|1|16|2 (गृह्यक) (स्त्री)
3|1|16|2 गृह्यकम् (गृह्यक) (नपुं)
3|3|148|1 प्रत्ययः (प्रत्यय) (पुं) need, want, idea, fame, oath, basis, proof, usage, faith, trust, ground, notion, custom, ordeal, analysis, solution, notoriety, intellect, assumption, conviction, conception, definition, explanation, intelligence, consciousness, ascertainment, understanding, suffix [Grammar], co-operating cause, religious meditation, dependant or subject, belief firm conviction, affix or suffix to roots, assurance or certainty of, fundamental notion or idea, subsequent sound or letter, householder who keeps a sacred fire, concurrent occasion of an event as distinguished from its approximate cause
3|3|160|1 वक्तव्यः (वक्तव्य) (पुं) low, bad, vile, to be told, dependent on, reprehensible, objectionable, fit to be said, to be said or spoken, to be named or called, fit to be said or spoken, to be spoken to or addressed, to be spoken about or against, liable to be called to account, to be spoken or said or uttered or declared, accountable or answerable or responsible or subject to
3|3|160|1 (वक्तव्य) (स्त्री) low, bad, vile, to be told, dependent on, reprehensible, objectionable, fit to be said, to be said or spoken, to be named or called, fit to be said or spoken, to be spoken to or addressed, to be spoken about or against, liable to be called to account, to be spoken or said or uttered or declared, accountable or answerable or responsible or subject to
3|3|160|1 वक्तव्यम् (वक्तव्य) (नपुं) low, bad, vile, to be told, dependent on, reprehensible, objectionable, fit to be said, to be said or spoken, to be named or called, fit to be said or spoken, to be spoken to or addressed, to be spoken about or against, liable to be called to account, to be spoken or said or uttered or declared, accountable or answerable or responsible or subject to
Related word(s):
जातिः मनुष्यः
शब्दकल्पद्रुमः
Sanskrit
अधीनः, त्रि, (इनं प्रभुमधिगतः अत्यादीति समासः ।)परवशः तत्पर्य्यायः निघ्नः आयत्तः ३-अस्वच्छन्दः गृह्यकः इत्यमरः
(यथाकुमारसम्भवे, --“त्वदधीनं खलु देहिनां सुखं”
)
कृदन्तरूपमाला
Sanskrit
1 {@“धीङ् आधारे”@} 2 स्वादिः।
धायकः-यिका, धायकः-यिका, 3 दिधीषकः-षिका, देधीयकः-यिका
धेता-त्री, धाययिता-त्री, दिधीषिता-त्री, देधीयिता-त्री
-- धाययन्-न्ती, धाययिष्यन्-न्ती-ती
-- 4 धीयमानः, धाययमानः, दिधीषमाणः, देधीयमानः
धेष्यमाणः, धाययिष्यमाणः, दिधीषिष्यमाणः, देधीयिष्यमाणः
प्रधीः-प्रध्यौ-प्रध्यः
-- -- 5 धीनम् 6 -धीनः-धीनवान्, अधीनः, धायितः, धिधीषितः, देधीयितः-तवान्
धयः, धायः, दिधीषुः, 7 देध्यः
धेतव्यम्, धाययितव्यम्, दिधीषितव्यम्, देधीयितव्यम्
धयनीयम्, धायनीयम्, दिधीषणीयम्, देधीयनीयम्
धेयम्, धाय्यम्, दिधीष्यम्, देधीय्यम्
ईषद्धयः-दुर्धयः-सुधयः
-- -- 8 धीयमानः, धाय्यमानः, दिधीष्यमाणः, देधीय्यमानः
धयः, धायः, दिधीषः, देधीयः
धेतुम्, धाययितुम्, दिधीषितुम्, देधीयितुम्
धीतिः, धायना, दिधीषा, देधीया
धयनम्, धायनम्, दिधीषणम्, देधीयनम्
धीत्वा, धाययित्वा, दिधीषित्वा, देधीयित्वा
प्रधीय, प्रधाय्य, प्रदिधीष्य, प्रदेधीय्य
धायम् २, धीत्वा २, धायम् २, धाययित्वा २, दिधीषम् २, दिधीषित्वा २, देधीयम्
देधीयित्वा २।
प्रासङ्गिक्यः
01
=>
(९०१)
02
=>
(४-दिवादिः-११३६। अक। अनि। आत्म।)
03
=>
[[३। सन्नन्ताण्ण्वुलि, ‘इको झल्’ (१-२-९) इति झलादेः सनः कित्त्वाद् गुणनिषेधे, ‘अज्झनगमां सनि’ (६-४-१६) इति दीर्घः। ‘पर्जन्यवल्लक्षण प्रवर्तते’ (परिभाषा १२१) इति न्यायात् दीर्घे स्वतो विद्यमानेऽपि पुनर्दीर्घः। एवं सन्नन्ते सर्वत्र बोध्यम्।]]
04
=>
[[४। शानचि, ‘दिवादिभ्यः--’ (३-१-६९) इति श्यनि, रूपम्।]]
05
=>
[[५। ‘स्वादय ओदितः’ (ग। सू। दिवादौ) इति वचनात् ओदित्त्वमस्य धातोर्ज्ञेयम्। तेन, ‘ओदितश्च’ (८-२-४५) इति निष्ठानत्वे रूपमेवम्। अधीनः इत्यत्र धीनः अधीनः इति व्युत्पत्तिः। ‘वाक्यं वक्तर्यधीनं हि’, ‘अस्मास्वधीनं किमु निःस्पृहाणाम्’ (किरातार्जुनीये ३-९) इत्यादिषु अधीनशब्दः परतन्त्रवचनः, अव्युत्पन्नः।]]
06
=>
[[आ। ‘किं सूयसे गिरमदून नितान्तदीनामुड्डीनकाकसम भूपतिधीनमेतत्।’ धा। का। २। ५८।]]
07
=>
[[६। यङन्तात् पचाद्यचि, यङो लुकि, यणादेशः।]]
08
=>
[पृष्ठम्०७९८+ २७]